Bygherrerådgivning

En kerneydelse hos clausarnfeldt.dk er  bygherrerådgivning indenfor miljøvurdering og fysisk planlægning, hvor vi rådgiver private og offentlige bygherrer i de mange faser et anlægsprojekt skal igennem i forhold til godkendelse hos myndighederne. 

Vi tilbyder virksomheder hjælp til at sno et projekt igennem den offentlige labyrint. Det er et særligt forretningsområde vi har specialiseret os i, hvor effektiviseringspotentialet for kunden er stort.

Miljøvurdering

Vi tilbyder projektledelse af miljøvurderingsprocesser, for private eller offentlige bygherrer især indenfor VE-projekter, Power-to-X eller elektrisk infrastruktur (kabler, højspændingsstationer). Vi håndterer gerne den daglige kontakt og kvalitetssikring af rådgivers arbejde og leverancer til bygherre undervejs i processen. Med vores brede erfaring indenfor området sikrer vi at produktet får den krævede kvalitet og det nødvendige omfang for at komme igennem myndighedsprocessen. Vi er helt up-to-date med seneste retspraksis indenfor miljøvurderingsområdet som er konstant under udvikling.Vi har særlig kompetence til at forestå den meget vigtige lodsejerkontakt, og løbende dialog med de lokale kommunale myndigheder grundet vores baggrund som tidligere embedsmænd m/k.

Fysisk planlægning

Vi løser opgaver bredt indenfor fysisk planlægning, hvor vi står for udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg og kvalitetssikring af miljøvurderinger (VVM). Vi yder rådgivning om mulighederne indenfor gældende plangrundlag, herunder de juridiske muligheder for dispensation og lokalplanpligt.

Vi har speciale i fastlæggelse af kabeltracéer og andre strækningsanlæg særligt indenfor vedvarende energi og Power-to-X anlæg, hvor afvejning af projekt i forhold til arealrestriktioner, lodsejere og naturinteresser (fx Natura 2000 og Bilag IV-arter) er en spidskompetence.


Bygningsbevaring og kulturmiljøer

For kommuner tilbyder vi registrering af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.
Vi har 20 års erfaring med registrering af bevaringsværdige bygninger efter SAVE-metoden, herunder også direkte indberetning og upload af fotos til FBB.

I forbindelse med udviklingsprojekter, der påvirker bevaringsværdig bebyggelse eller udpegede kulturmiljøer tilbyder vi registrering og vurdering af bebyggelsen eller kulturmiljøet. Vi kan bidrage med vurdering og rådgivning med henblik på at fastlægge, hvordan et projekt kan gennemføres under hensyntagen til de eksisterende værdier i og omkring et projektområde.

Samarbejdsmuligheder

Vi løser gerne opgaver for developere, investeringsfonde, rådgivningsfirmaer, kommuner, lodsejere, entreprenører og lignende virksomheder, der kan bruge vores kompetencer.

Vi kan også indgå en aftale om, at én af os fungerer som tilknyttet ressourceperson eller in-house konsulent i en  privat virksomhed, kommunal forvaltning eller statslig virksomhed. Vi tilbyder gerne at være tilknyttet jeres virksomhed nogle uger eller måneder som interim projektleder.



clausarnfeldt.dk ApS er ejet af Claus Arnfeldt Andersen og Karen Stoklund, Vildkjærvej 15, 7200 Grindsted.

Mail: info@clausarnfeldt.dk Mobil: 23962700 eller 28991902, CVR-/SE-nr. 40542957